Bølgerne har altid været ved Hanstholm, og har gennem tiderne anrettet mere skade end gavn. Nu er strømmen bogstaveligt ved at vende. Nu er teknologien til at tappe ren energi ud af bølgerne ved at være færdigudviklet, og i fredags blev Danmarks hidtil største bølge energianlæg støbt fast i havbunden ved Hanstholm Havn. Dermed har startskuddet lydt til det der kan blive Danmarks næste industrieventyr. Godt - ikke bare for Hanstholm, som bliver centrum for dansk bølgeenergi, med en stribe forsøgsanlæg i fremtiden. Men også for klimaet, som kan blive den helt store vinder.
Bygget på borerig teknologi. Wave Star som den nye bølgemaskine hedder er udviklet af kendt teknologi fra blandt borerigge, og opfinderen bag Wave Star , ingeniør Niels Arpe, er ikke i tvivl om at bølgeenergi vil blive større end vind. Vi vil i løbet af få år, se anlæg skyde op overalt ude i havet, og hvert af anlæggene af vores type vil hver producere 6 megawatt, hvilket er meget mere end de største møller i dag, siger opfinderen, mens hans og Wave Star Energy A/S ´foreløbigt 80 mio. store satsning bliver støbt fast med 80m3 beton, ved enden af den gamle Roshage mole.
Her skal nu en række tests gennemføres på ½ skalamodellen ved Hanstholm, og projektet, som foreløbigt har vakt stor interesse hos medierne, vil sikkert opleve endnu mere interesse, når verdens klimaledere mødes i København om halvanden måned. En speciel gangbro højt over molen, skal sikre adgang til de prominente gæster og kommende kunder.
Kan let modstå de værste storme. Wave Star ved Hanstholm ligner mest af alt en boreplatform, og de fire ben, som anlægget står på, spiller da også en central rolle, for anlægget funktionalitet og sikkerhed mod vidn og vejr. Selve platformen kan flyttes op og ned, og vigtigst: kan hæves langt op over de værste storme, som hidtil har været akilleshælen for tidligere anlæg. Dermed kan anlægget når det er mest ideel, sænke flyderne i havet og tappe strøm ud af bølgerne, og når bølgerne og vinden bliver for voldsom, så hæves hele anlægget i sikkerhed 10 meter over havoverfladen, mens stormen raser af. Prøveanlægget ved Hanstholm vil levere ca 500 KW, fra de to flydere, når det indvies om få uger. Når fuldskala anlægget bygges 1 km. ude i havet vil den have 20 flydere og producere 6 MegaWatt.